Polka Hit Nexen, som blev nr. 4 ved VM for ungheste i Verden i sommer, var også bedste 5-års dressurhest i DSA kvalifikationen. Hoppen, der er efter Sandro Hit/Temple Wind xx opnåede 8,50p og blev redet af Dorthe Sjøbeck Hoeck.
N.O.H.'s Wizzard (e. Kermos White Talisman) blev nr. 2 med 8,30 p redet af Astrid Gemal. De 8 bedste fra kvalifikationen går videre til søndagens i dag. I trøstfinalerne søndag formiddag findes de sidste to finaledeltagere.
Da Søren Knudsen red Coulthard til sejr med 9,0p i 4-års springfinalen, var det Knudsens 5. sejr i 4-års finalen siden 2001. Cool Crack blev nr. to, da den opnåede 8,63p med Christian Schou i sadlen. Nr. tre i 4-års finalen blev Windbreaker H der opnåede 8,33p og blev redet af Carsten Ganderup.
Første DSA finalesejr
Calippa Ask og Korea opnåede begge 8,50p hos stildommerne i 5-års championatet. DSA Finalen afgøres dog altid i en omspringning, og her lod Rikke Haastrup Pedersen hånt om, at stildommerne kun havde placeret hendes hest L'Amour på en 3. plads med 8,33p. Ekvipagen var bare hurtigere end både Calippa Ask med Sarah Kroman Rosenlund og Korea med Lars N. Pedersen.
Årets anden DSA sejr til Knudsen
Christian Schou fik 9,0 af stildommerne med sin 6-årige Uno's Safier, men den fantastiske springhest var endnu ikke så let at få hurtigt rundt i omspringningen. Det kunne Søren Knudsen derimod og med en formidable omspringning på Heartbeat kunne han hjemtage årets anden finalesejr. Bjarne Mark Jensen red Unicorns Royalisto ind på 2. pladsen og Charlotte Lund fulgte efter på 3. pladsen med Dolce D'ive Z. Christian Schou og Uno's Safier måtte nøjes med 4. pladsen.
Charlotte Lunds championat
Man kan roligt sige, at 7-års championatet er Charlotte Lunds championat. Det blev indført i 2006, hvor Charlotte vandt på Chiquitta, og i år gentog hun succesen med Amaretto. Simon Riis Vester, som har redet Corella i samtlige finaler siden den var 4 år, blev nr. to, mens Sarah Kroman Rosenlund red Frondeur ind på 3. pladsen.
Kilde: Dansk Rideforbund

