Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

43 årig nægter sig fortsat skyldig i hesteskænderi

Den 43 årige mand, som blev sigtet for dyremishandling på Langeland i går, nægter sig fortsat skyldig. Manden blev set tæt på hestefolden på gerningstidspunktet ved Sdr. Longelse, og det var så årsagen til anholdelsen, men politiet udtaler at de skal i gang med de efterfølgende afhøringer af manden.


Manden blev netop set ved hestefolden, hvor han senere har indrømmet, at han ikke havde noget at gøre. Han nægter dog, at have mishandlet dyrene. Ifølge ejer og politi, blev den ene hest skåret i skeden i løbet af natten, og en anden hest fik et redskab stukket op i sig, uden dog at nogle af hestene kom alvorligt til skade.


Sydfyn har gennem længere tid været udsat for gentagne hesteskænderier, men politiet oplyser at den 43 årige mand udelukkende er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven indtil videre for episoden ved Sdr. Longelse.


Hændelsen her minder en del om skænderiet ved Lehnskov tidligere, men politiet er forsigtige med at forbinde de 2 sager. De oplyser at de udtog forskellige DNA prøver fra blandt andet en kæp, der lå ved gerningsstedet, men desværre var DNA'et for svært at identificere.


Heste-nettet skrev om episoden ved Hennetved, som altså skete efter hændelsen ved Sdr. Longelse. Den sag er desværre heller ikke opklaret endnu. Her så hoppe-ejeren en mand på en scooterlignende knallert forsvinde i retning mod Hennetved. Personen vendte så tilbage igen i søndags.


Kilde: Fyens Stiftidende



 

Tilføjet d. 12-10-2007 kl. 08:11 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider