For første gang har en række førende danske eksperter bidraget til en udførlig fagbog om forfangenhed, skrevet og redigeret af dyrlæge Randi Lintrup. Samarbejdet har udmøntet sig i en guide til, hvordan man bedst hjælper den forfangne hest og hvordan man kan forebygge forfangenhed i fremtiden.
Hvilke heste og ponyer er i risikogruppen herunder hvordan man forholder sig til græs, hø og wrap gennemgås udførligt. Guiden er tænkt som et nyttigt redskab for hestefolk med forfangne heste og heste i risikogruppen, samt andre, der ønsker den aller nyeste viden om den frygtede sygdom.
"Forfangenhed er en forfærdelig, smertefuld og ofte invaliderende sygdom, som alle heste og ponyer er bedst tjent med at undgå. Det er mit ønske, at guiden vil udrydde nogle myter om forfangenhed, og komme en masse stakkels forfangne heste og ponyer til gavn", siger Randi Lintrup til heste-nettet.dk
Bogen kan købes fra november, nærmere info følger.

