Camilla Enemark har i den forgangne uge været til start i Tallinn International Horse Show. Fredag startede Camilla og Asgard 17 stor tur, hvor det blev til en 10. plads. Derudover startede Camilla og Maglebjergs Crannagh Hero lille tur både fredag og lørdag, og det blev til placeringer begge dage. Også Midnight Dance var i topform, og ekvipagen fik en fin 3. plads i 145 cm. klassen lørdag. Camilla og Asgard 17 sluttede stævnet flot af med en 5. plads i World Cup Grand Prix'en søndag.
Tallin International Horse Show markerer afslutningen på nogle travle uger for Camilla Enemark. Hun har nemlig, udover at deltage i Tallinn, også medvirket i Dansk Varmblods egnethedstest i region 2. Her besatte Camilla Enemark både 1. og 2. pladsen. 1. pladsen blev hentet hjem med hingsten Party Dance, mens 2. pladsen var med UT Killerimage. Party Dance fik med 965 point det højeste landsgennemsnit i år
Dagen efter startede Camilla DSA mellemrunde med UT Killerimage og ekvipagen kvalificerede sig til finalen på Vilhelmsborg. Så det har i sandhed været en god uge for Camilla Enemark.
Kilde: Dorte Simonsen

