Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ansvarsforsikring på vej

Det nye lovudkast om lovpligtig ansvarsforsikring for alle heste-ejere kommer sandsynligvis kun til at berøre de ganske få, der ikke allerede har en eksisterende forsikring. Det viser sig nemlig, at langt de fleste heste-ejeres forsikringer allerede dækker ved uheld med løse heste indblandet, ifølge Forsikring & Pension.


Heste-nettet skrev i fredags om den nye hesteansvarsforsikring. Den bliver med overvejende sandsynlighed gældende fra 1. juli 2008. Ansvarsforsikringen gælder i sager med undslupne heste, altså heste uden rytter på ryggen, og vil dække både materiel og personskade, siger Hans Reymann- Carlsen, Dansk Forsikring til Heste-nettet.


I trafikulykker, hvor løbske er indblandet, har det været hidtidig praksis, at bilens ansvarsforsikring har dækket materielskader. Med det nye lovudkast fra Justits-ministeriet lægges der op til, at der følger objektivt ansvar med hesten, altså ansvar uden skyld. Det vil sige, uanset om hesteejeren selv har været skyld i at hesten løb ud af indhegningen pga. sjusket indhegning eller ej, vil hesteejeren fremover altid drages til ansvar i det nye lovudkast. Hesteejeren vil derfor fremover blive forsikringspligtig.


Lovudkastet er sendt til høring og ventes fremsat i Folketinget efter høringssvarene er returneret til Justitsministeriet. Kun i sager hvor bilisten har kunnet dokumentere, at hesteejeren har haft mangelfuld indhegning, har erstatningskravet kunnet pålægges hesteejeren hidtil. Men der har desværre også været sager med personskader, hvor bilistens egen forsikring ikke har dækket og eksempler på bilister uden kaskoforsikring, som ikke har kunnet få dækning fra egen forsikring. Og det er således dette misforhold, Justitsministeriet vil rette op på med den lovpligtige ansvarsforsikring.


De fleste hesteejere har allerede forsikring der dækker


Hans Reymann- Carlsen siger til Heste-nettet, at selvom ansvarsforsikringen med overvejende sandsynlighed bliver en realitet til næste år, er det det ikke et kæmpe greb i lommen heste-ejerne, bliver udsat for. Det ser nemlig ud til, at de fleste familieforsikringer, landbrugsforsikringer og erhvervsforsikringer allerede dækker pt. I første omgang bliver det de få heste-ejere, helt uden forsikring, som bliver berørt. Men hvordan og hvor meget præmien på hesteejerens almindelige familieforsikring mv. vil blive berørt, er for tidligt at udtale sig om endnu, siger han.


2001-2006: 136 ulykker med heste, hvoraf 32 medførte personskade. 104 af ulykkerne medførte materiel skade. 4 personer blev dræbt og 38 kom til skade. Kilde: Vejdirektoratet.



Tilføjet d. 08-10-2007 kl. 13:24 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider