I weekenden er den sidste DSA semifinale redet og alle de kvalificerede heste i både springning og dressur til DSA Finalerne 2007 er fundet, skriver Dansk Rideforbund.
Weekendens dressur semifinaler i Solrød gav sejr i 4-års championatet til Atterupgaards Cassidy som opnåede 9,06 med Sanne Henningsen. 4-års championatet i Solrød betød også, at der blev kvalificeret yderligere 2 heste fra Stutteri Gørklintgård, som med 4 heste i finalen, er det stutteri der har lavet flest finalister i én årgangsfinale ved DSA.
5-års semifinalen blev vundet af N.O.H.'s Wizzard, som blev redet af Astrid Gemal og opnåede 9,06 p. Endelig vandt juniorrytteren Carina Nevermann Thorup 6-års semifinalen på Blue Boy med 8,06 p.
DSA Finalerne 2007 afvikles fra d. 18.-21. oktober 2007 på Vilhelmsborg.
Kilde: Dansk Rideforbund

