Jordbruksverket i Sverige frygter at den afrikanske mitteoverførte hestesygdom AHS får bedre kår, da den beslægtede variant Bluetongue nu har etableret sig temmeligt massivt i Nordeuropa, det skriver ATL. Det varmere og fugtigere klima i Nordeuropa gør dels mittepresset og dels risikoen for spredning af AHS større, ifølge Jordbruksverket.
Sverige agter nu at tage fat i dyrlæger og informere om symptomer, mens Danmark indtil videre holder bluetongue under skarp overvågning. Fødevarestyrelsen udtaler, at man har en beredskabsplan klar, hvis det skulle blive nødvendigt. Der har aldrig været konstateret hverken bluetongue eller AHS i hverken Danmark eller Sverige.
Blue-tongue rammer primært køer og får og findes allerede i Belgien, Holland og Tyskland og Frankrig og det er således den samme mitte, der kan overføre AHS til heste.
AHS er 90% dødelig for inficerede heste. Symptomerne er svedudbrud, manglende energi og savlen. Hos klovbærende dyr derimod, som er inficerede med varianten bluetongue, hæver tungen og bliver blå, deraf navnet.
Statens Veterinärmedicinske Anstalt udtaler, at de mittearter, der spreder sygdommen i Nordeuropa faktisk findes flere steder i Sydsverige. Men det er endnu usikkert, om de kan sprede virusset i det svenske klima, siger de. Specielt i sommermånederne i år tog spredningen ny fart med flere hundrede nye tilfælde i Belgien, Holland og Tyskland og Frankrig.
England er allerede i alarmberedskab, da de netop har fået konstateret bluetongue. England var iøvrigt de første til at iværksætte en større national beredskabsplan allerede i foråret. Men nu ser Sverige ud til, i omend mindre omfang, at følge trop.
England har netop fået konstateret bluetongue.
Kilde: ATL

