Det danske militaryhold vandt som bekendt holdguld i weekenden med blandt andre 69 årige Johan Iversen på 12 årige Ocean, som også blev nummer 4 individuelt. Han fortæller til Nordjydske Stiftstidende, at han ikke har planer om at stoppe så længe det går godt
"Jeg er med så længe jeg synes det er sjovt, og det går godt. Jeg vil ikke ride med, hvis jeg hele tiden slutter blandt de sidste", siger han.
Johan Iversen fortæller, at han selv har avlet og trænet alle sine heste, han har vundet medaljer på. Han blev dansk mester første gang i 1982, i 1985 og så igen i år, som bekendt. Stammen på de heste han har vundet på, er faktisk den samme helt tilbage fra 1957. Så det er en stor dyd for Johan Iversen, at det alle er heste han selv har avlet og trænet frem til det ypperste niveau de viser.
På Ocean er det som regel springningen, der er deres værste disciplin,fortæller han og terrændelen som er favoritten, men i år var det terændelen der kostede ham dyrt, og springningen som var helt fejlfri.
Johan Iversen lå ellers lunt i svinget efter dressur-delen, hvor han var på andenpladsen, men i terræn-delen fik han altså 29,2 strafpoint, og endte dermed på en individuel 4. plads. Så vi er klar til at vinde næste års mesterskab, bekendtgør han, og tilføjer, at han mener at Ocean sagtens kan blive bedre endnu, selvom han også var godt gående i år.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende

