23 medlemmer af AVLSFORENINGEN AF SHETLANDSPONYER I DANMARK, mødtes d. 9-12-2001 i DTC's mødelokaler. På dette møde var vi nok nogle stykker som var kommet mere af nysgerrighed , end egentlig for at blive medlemmer , da vi jo alle som medlemmer af SH-foreningen havde fået sendt et brev, hvor der stod at der skulle stiftes en SHETLANDS OVERSEE CLUB I DK.
Jacob K. Larsen som var en af igangsætterne startede med at sige at han påtog sig hele skylden for dette brev som bestyrelsen i avlsforeningen måske med rette kunne tolke som stiftelsen af en ny forening. Bestyrelsen mente derfor at det var brud på vedtægterne og havde stillet eksklusioner i vente, men Jacob mente at vi manglede nogle flere shows og lign. og har ingen illusioner om at starte en ny SH.forening!
Ud fra disse nye oplysninger blev alle 10 ting på dagsordenen slettet og der blev aftalt et nyt møde på DTC i Vejle d. 20-01-2002. På dette nye møde vil vi alle i fællesskab prøve at skabe en klub med idegrundlag i nordjydsk belgierklub.
Det skal være en klub hvor det bliver vores heste der kommer i højsædet, en klub som ikke vil modarbejde SH. foreningens virke. Tværtimod, den skal lave ligestilling mellem miniature shetlændere og standard shetlændere , så vi får delte klasser. Der vil blive arrangeret show's og udstillinger, der vil komme både føl, plage og hingste på steder i landet hvor der vil komme tilskuere, der ikke selv har ponyer. Altså fremme både salg og avl og ikke kun avl som det er nu. Det er jo blevet dyrt at avle, så priserne må jo holdes oppe, det bliver de ikke som det er nu!
Der skal vælges folk der er gode til at finde sponsorer . Alt SLADDER samt at tale dårligt om andres dyr, kan udløse bortvisning fra show pladserne , så på dette møde har alle chancen for at gi' hånd på at gamle ting er glemt og starte på en frisk.
Der skal arrangeres fælles rejser og transport, det vil selfølgelig blive frivilligt, har du ideer eller syntes du at det er fjollet det hele så mød op på DTC i Vejle d. 20-01-2002 kl 1300.
Tilmelding skal ske til Kurt Hansen af hensyn til kaffe, stole og lign.
Dansk Shetlænder Klub
Tilføjet d. 07-01-2002 kl. 19:25 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

