En meget voldsom og urolig hest i en hestetrailer på motorvejen ved Skanderborg var nær ved at få en tragisk udgang, skriver Horsens Folkeblad. Hesten var gået i panik og sparkede voldsomt inde i traileren, hvorefter ejeren standsede bilen, og gik om til traileren for at se til hesten og berolige den.
Men her blev han imidlertid ramt af et spark fra hesten, og måtte en tur på skadestuen.
En dyrlæge blev hurtigt tilkaldt for at give hesten noget beroligende, og hestetran-sporten blev kørt til Ejer Bavnehøj efterfølgende, ifølge Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Horsens Folkeblad

