Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Syv lande stiller op i Aalborg

Har du spændt fulgt med i det danske Military EM-hold i Italien i sidste weekend, og deres flotte præstationer, så er der igen en mulighed for at komme helt tæt på sporten i den kommende weekend.


Aalborg International Horse Event afholder nemlig Nordiske mesterskaber fra den 21. til 23. september i alle aldersklasser under samme hat. Hele syv lande er repræsenteret med både seniorer, junior/ungryttere og ponyryttere med ryttere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland, men også Litauen, Tyskland og Schweiz.


Seniormesterskabet afvikles i CIC2*. Her stiller sidste års vinder, Lærke Larsen, op, ligesom dette års danske mester, Johan Iversen er med. Også Peter Flarup, May-Britt Kattrup og Morten Hauggard, der udgjorde det danske hold ved VM i Aachen sidste år, er blandt deltagerne.


I CIC*-klassen, hvor den nordiske junior/ungrytter-mester skal findes, stiller Jonas Thorup Hofer op. Han vandt det danske mesterskab i fjor netop på Aalborg-banen, og har netop været til EM i Skotland.


I mesterskabsklassen for ponyer, CCIP2*, har den nykårede danmarksmester Camilla Sæby Hansen begge sine ponyer med. Den sidste klasse er en CCIP*.

Terrænridningen er stadig i de flotte rammer ved Guldbæk på Vesterhedenvej 45 i
Guldbæk, mens dressuren afvikles på Aalborg Væddeløbsbane fredag den 21. Spring-delen foregår om søndagen samme sted.


Der er gratis adgang og parkering alle tre dage.


Der kan læses mere om stævnet på hjemmesiden www.aalborgmilitary.dk.





 

Tilføjet d. 18-09-2007 kl. 09:50 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider