Den populære Interdressage.com har netop fusioneret med en anden dressurportal, nemlig Audiodressage. Sammen kan de give alle dressurryttere de optimale betingelser, hedder begrundelsen fra begge onlineportaler.
Interdressage er et relativt nyt fænomen, som heste-nettet i Maj måned beskrev som fremtidens mulige nye stævneform. Her kan rytteren nemlig helt undgå de såkaldte stævnenerver, men alligevel blive kvalificeret bedømt. Pointen er, at man sender sin videooptagelse af sit ridt ind efter at have downloadet dressurprogammet, så deltager man på lige fod med en række andre ryttere på forskellige niveauer.
Nu er chancen således for at man samtidig kan få testen som lydbånd, hvilket muliggør at man kan anvende dressurprogrammet i sin Ipod eller MP3 afspiller imens man rider.
Grundlæggerne bag både Audiodressage og Interdressage lister en lang række fordele op for den nye stævneform. Blandt andet mener de, at det kan være en fordel for ryttere med hørevanskeligheder, unghesten, ryttere der arbejder meget alene med hesten, heste med transportvanskeligheder, ryttere med stævnenerver eller bare for ryttere, der gerne vil teste formen inden det store stævne.
Læs mere på: http://www.interdressage.com/

