Den store mængde regn gør, at der er langt større risiko for svampetoksiner i årets høst. The Horse offentliggør en helt ny foderundersøgelse med alarmerende resultater: Her fandt forskerne alt for høje koncentrationer af svampetoksiner, der netop forringer næringsindholdet markant i hele 60 udtag fra forskelligt hestefoder. Der er imidlertid flere muligheder for dels at begrænse omfanget af de skadelige stoffer og dels selv at teste sit eget korn før ibrugtagning, skriver DLG.
Mykotoksiner er giftige svampestoffer, som især findes i korn. De mest hyppige svampesvampetoksiner er fusarium, som oftest dannes i kornet, mens det står på marken og Ochratoksin A, der hyppigst dannes efter kornet er høstet, på lageret.
"Hvis de rette betingelser er til stede for udvikling af svampesporer (vådt vejr, red) er der en potentiel risiko for reduceret vitaminindhold, men tilstedeværelsen af mykotoksiner alene behøver ikke at betyde næringsmæssig forringet kornkvalitet, forklarer Gary Osweiler, som er af forskerne bag foderundersøgelsen.
For mange og for høje koncentrationer af toksiner i foderet kan imidlertid give lever og nyreskader samt nedsat immunforsvar hos heste, så agronom Helle T Bojsen anbefaler, at man sørger for at få tørret og kølet kornet hurtigst muligt. Vandindholdet i kornet bør være under 18% og temperaturen under 15 grader, det vil mindske risikoen for udvikling af Ochratoksin A.
Men skal kornet opbevares i længere tid skal vandindholdet helt ned under 15 % for at undgå insektangreb, som kan generere varme, som igen danner gode kår for Ochratoksin A, siger Helle T Bojsen. Hun tilføjer også, at man altid bør vælge en sort som er modstandsdygtig overfor svampeangreb, selvom det nok er en kende for sent i år.
Man kan selv udføre en test af sit korn med en RidaQuick Don Toksin-test.
Kilde: DLG og The Horse

