Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Føl bør ikke hjælpes til patten

Ny fransk forskning fra University of Rennes viser, at det sandsynligvis er bedst at overlade det nyfødte føl om selv at finde vej til patten. Også selvom det måske tager lidt tid. Det viser sig nemlig, i flere af de franske forsøg med nyfødte føl og deres mødre, at hjælper man dem for meget på vej til patten, kan det have afgørende indflydelse på deres adfærd senere i livet. Det skriver Equine Science Update om en spritny forskningsundersøgelse.


Den franske forsker Dr. Martine Hausberger minder imidlertid på det vigtige i, at føllet naturligvis får det tidlige colostrum eller råmælk. Men et "normalt" føl vil sædvanligvis patte hos moderen indenfor 2 timer. Det kan derfor være at hesteejere skal revurdere om det er en god idé, at hjælpe føllet til patten.


Det første studie den franske forsker foretog var af 3 måneders føl, som alle blev ført til patten indenfor 2 timer efter fødslen. Det vil sige de føl som ikke selv havde fundet vej til patten blev hjulpet.


I det andet forsøg bragte hun helt tilfældige føl hen til patten indenfor en halv time, hvor resten af dem selv fik lov til at finde vej.


Det viste sig, at det de føl som forskerne havde bragt hen til patten havde en anderledes adfærd, da de blev observeret ved 1-3 måneders alderen, end de føl som selv fandt vej til patten, altså uden hjælp udefra.


Føllene som af sig selv havde fundet vej til patten var langt mere selvstændige, mere legesyge og havde en mere udpræget tendens til at forlade moderen med jævne mellemrum for at udforske verden. Desuden konkluderer Hausberger, at de tilsyneladende reagerede mere cool i forbindelse med nye oplevelser og udfordringer senere i livet.


Dr. Hausberger observerede blandt andet uro og rastløshed hos føllets mor, når der blev foretaget en indblanding udefra for at hjælpe føllet til patten. Hun sandsynliggør at det muligvis kan have en negativ påvirkning på føllet, så de har en tendens til at klæbe til moderen og ikke lege ligeså meget med deres kammerater.


Så selvom den første patten er afgørende for føllet og relationen mellem føl og hoppe, så foreslår Hausberger, at man selv lader føllet sætte dagsordenen, og ikke hjælper alle sine føl hen til patten pr. rutine.


Kilde: Equine Science Update



 

Tilføjet d. 04-09-2007 kl. 10:15 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider