Andreas Helgstrand var godt tilfreds med Casmir i dag. Inden konkurrencen sagde han, at det ville blive meget svært at nå over 70%, men det gjorde ekvipagen. "Det var super", sagde landstræneren til Andreas, der umiddelbart efter ridtet sagde, "Jeg er vildt godt tilfreds med den. Der er mange højdepunkter og den er altså kun otte år. Matiné gik ikke så godt, da den var otte". Det flotte ridt var imidlertid ikke nok til at sikre Danmark en OL-kvalifikation. Den gik til Schweiz, hvor Silvia Iklé med over 74% sikrede nationen deltagelse i Hong Kong.
"Vi må se fremad", sagde Andreas Helgstrand i dag efter Nathalies ridt. Og fremad ser vi, at Andreas bliver kvalificeret til Grand Prix Special i morgen lørdag.
Der er mathed i den danske lejr, nu hvor svenskerne har overtaget vores rolle. Jan Brink red 69,20% og det var ikke nok til at sikre Sverige guldet. Nu afhænger bronzemedaljen for Sverige af britiske Emme Hindles præstation.
Kilde: Dansk Ride Forbund