Verdenmesterskaberne 2-spand heste i Polen - dressur.
Det startede ellers så godt, det gik faktisk rigtigt pænt på opvarmningsbanen, men så slog den ene hest alligevel fra, for Anders Hansen og det betød at den anden faktisk også begyndte at lave taktfejl især i de øget trav øvelser. Og det bliver man altså ikke verdensmester på, 70,40 strafpoint blev det til og en plads som nummer 55. Hans-Henrik Nielsen, som var sidste dansker i dressuren, blev også bedste dansker, med 62,85 strafpoint på 42. plads. Faktisk kørte Hans-Henrik rigtigt pænt og man skal ned i nuancerne for at det skal blive bedre, lidt mere afskub og energi i det samlet vil nok hjælpe. Men det skal tilføjes at lige før Hans-Henrik kørte Vilmos Lazar fra Ungarn, og hans heste har energi og afskub, så det er svært at komme ind lige efter sådan en ekvipage. Peter Chr. Jespersen der kørte i går sluttede på en 48. plads med 65,15 strafpoint.
Alt i alt er danskerne godt tilfredse, der er nye og uprøvede heste med som ikke er rutinerede stævneheste, og de danske kuske er i den grad amatører, der har et arbejde at passe ved siden af, og ikke mulighed for at bruge hver weekend til stævner, som mange af de andre kuske gør. Mange af kuskene har flere spand de kører med, så de ikke nødvendigvis skal bruge de samme heste for at få erfaring.
Dagens vinder blev Sebastian Warneck fra Tyskland nr. 2. Mieke Van Tergouw, Holland og 3. Georg Moser fra Østrig. Især Sebastian Warneck var ret ydmyg over for situationen, han fortalte: At faktisk var det noget af et sats, for efter et stævne i Holland, hvor den ene hest ikke ville i vandforhindringen, havde han set sig nødsaget til at skiftet den ud med en yngre, den havde til gengæld overrasket positivt og faktisk været bedre end den udskiftede hest.
De 3 første placerede blev spurgt om, hvad de mente dommerne så på, svaret var overgange, at spandet gik ens, har samme holdning og at man tør satse og at det holder.
I morgen er der maraton, Peter Chr. Jespersen starter kl. 09:42, Anders Hansen kl. 11:18 og Hans-Henrik Nielsen kl. 13:24.

