Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Verdensmesterskab for 2-spand

Warka, Polen:


Dansk Køre Forbund har 3 kuske med til VM nemlig Peter Chr. Jespersen, Slesvigske Køre Selskab, Hans Henrik Nielsen og Anders Hansen kommer begge fra Dansk Køre Selskab. Især Peter Chr. og Anders Hansen er efterhånden ved at være garvede VM deltagere.


Præsentation:


Peter Chr. har været med til VM siden 1999, men ellers er det Dorthealyst og enkelte gange Åstorp og Riesenbeck der er hans fortrukne konkurrencesteder for international kørsel. Peter Chr. kører med Dansk Varmblod, de 2 af egen avl nemlig Vojumgaards Fighter, 16 år er efter Fruehling mens Donna er 14 år og efter Resident. Den 3. hest er Di-Lina, 17 år, efter Friderious Rex.


Anders Hansen kører både 1- og 2-spand. Sidste år i Italien til VM for 1-spand blev det til en 14. plads. I 2003 og 2005 blev det til en 13. plads, med 2-spand. Hans bedste resultat udenlands var i Belgien 2005, hvor han opnåede en 4. plads. Anders kører med en Oldenborg der hedder Buster som er 13 år og Holsteineren Lukas på 11 år, og af ukendt race samt Kanton på 20 år.


Hans Henrik Nielsen kommer fra Rågården på Amager, er ny i VM sammenhæng. Han har imidlertid startet internationale stævner i både Sverige og Holland, med en 8. plads som bedste resultat i Åstrop i 2005. Hans Henrik Nielsen kører med en Oldenborg, Orlando på 18 år og Herzzauber på hele 20 år samt Caprio DV, der kun er 7 år.


I 2-spands klassen må kuskene således have hele 3 heste med, og bruge dem som de vil, så man kan som sådan ikke kalde det en reservehest, for den ene kan være god til dressur, mens en anden sammensætning kan være bedre i maraton, forklarer Jørgen Konge.


Det er Østrig, der skal forsvare guldmedaljen både i individuel og for hold. Rainer Pointl vandt på hjemmebane i 2005.


Verdensmesterskaberne bliver afviklet syd for Warszawa ved Warka. Byen Warka ser meget fattig ud, med der hvor verdensmesterskaberne bliver afviklet, er der stik modsat, et hotel med hestefaciliteter, der udstråler overskud og initiativ. Store telte er rejst til restauration og mødeafvikling.


Dressuren skal afvikles på en arena opbygget til lejligheden, med masser af plads til tilskuere. Maraton forhindringerne er opbygget på en mark, så publikum kan overskue og nemt gå fra forhindring til forhindring.


Heste-Nettet er med i Polen til og med lørdag, og under MMS nyheder vil resultatet af dressuren komme så snart det bliver vist på banen. Hvis der er læsere der vil stille spørgsmål om VM eller kørsel kan de sendes til: joergen@heste-nettet.dk


Peter Chr. Jespersen starter dressur i dag den 30/8 kl. 11:50. I morgen starter Anders Hansen kl. 10:10 og Hans Henrik Nielsen kl. 14:50 . Alle hestene gik glat gennem dyrlæge kontrol i går.

 

Tilføjet d. 29-08-2007 kl. 13:03 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider