Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stemningsreportage fra weekenden


Nu stiger spændingen ved pony DM i spring og dressur. Lørdag afvikledes 2. kvalifikation i spring og kvalifikation i dressur, så nu er det klarlagt, hvem der starter finalerne søndag.


På springbanen har man virkelig fået sorteret i deltagerantallet. Som fredag blev der i alle kategorier diskvalificeret en god del af de startende, så klasserne søndag er ikke længere så store. I kategori lll er man nede på 11 deltagere, kat ll har 15 deltagere og kat l kun 20 deltagere.


Sidste års suveræne vinder i både kat l og ll, Kasper Hansen, belv diskvalificeret med begge sine l´er ponyer, men til gengæld er han helt i toppen med sin kat ll pony, Skonhøjs Surprise, som er gennem begge kvalifikationer med 0 fejl. Også Rikke Belinda Barker på Hello Happiness har klaret begge runder med 0 fejl i kat ll. For kat l ponyer er også kun 2 ekvipager kommet igennem begge runder med 0 fejl.


Det er Shannon Meinert Ketterle på Sandy og Josephine Toftdahl Bagge på Kilconell Sam. Kat lll ponyer har ikke fået nogen igennem med 0 fejl, men 5 ekvipager har kun 4 fejl med til finalen. De lokale søstre Lykke er begge kommet med i finalen - Nanna på Mozart i kat l, og Emma på Dr. Rosie i kat lll


I dressur er det fastlagt på forhånd, hvor mange der kommer i finalen, nemlig 15 i kat l og 8 i hhv kat ll og lll.


Nanna Skodborg Merrald på Centrum vandt suverænt kvalifikationen for kat l med hele 72,4 %. Kat. ll blev vundet lige så suverænt af Cathrine Dufour på Moonlight med 73,1% og kat lll havde Korreborg´s Hero med Sabrina B. Nielsen som vinder. Pointene fra i dag føres med over til søndagens klasser, så der skal virkelig rides til for at vippe især de to vindere af kat l og ll af pinden. Lokale Louise Laisbo og Elmholts Attila kom lige akkurat ikke med i finalen. Kun 3 point skilte hende fra finalepladsen - rigtig trælse 3 point.


Alle resultater kan selvfølgelig ses på klubbens hjemmeside, ligesom man også kan se startlisterne og tiderne til søndagens klasser.


Dagen forløb på bedste måde. Formiddagen var lidt våd og klam, men over middag holdt det helt tørt og man kunne nyde de mange flotte præstationer uden at blive våd. Det har været en rigtig god stævnedag uden de store uheld på springbanen, med en masse flot ridning og hyggeligt samvær. Sekretariaterne har igen haft lange, travle dage, cafeteriaet har været på tæerne siden tidlig morgen, klubbens elever har haft travlt hele dagen med alskens gøremål og alligevel var der ved 21-tiden stadig plads til smil og små, sjove bemærkninger.


Kilde: Dansk Ride Forbund


 

Tilføjet d. 25-08-2007 kl. 23:23 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider