Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Åbent kørestævne på Birken


Midtjysk Kørestævne:


Første dag i ens voksne liv og man er vinder af dressuren for 2-spand pony III ved MKS stævnet på Birken. Karina Bloch bliver 18, men som en garvet sportsudøver kan en fødselsdag ikke forhindre hende i at udøve sin sport, festen må vente. Nummer 2 blev den tidligere Danmarksmester Juliane Leddet Jespersen fra Thy Køre Selskab. Junior klassen blev vundet af Rie Kristiansen foran Maja Bloch.


2-spand pony I blev vundet af værten Jens Høgh fra MKS og John Petersen TKS som nummer 2. 1-spand pony I vandt Allan Sten Pedersen fra Vendsyssel Køreforening, med John Sørensen MKS som 2. 1-spand hest blev vundet af Ove Larsen, sølvmedalje vinder fra DM sidste år og Anne Grethe Nørgaard på 2. pladsen begge VK'er.


2 og 4-spand hest er slået sammen til en klasse.Vinder blev Finn Qvist med Solveig Andersen fra Slesvigske Køre Selskab som nummer 2. Der er 2 4-spand, kuskene er Niels Chr. Simonsen og Henrik Jensen, begge fra MKS.


Det er en svær øvelse at køre 4-spand, den der kommer bedst fra dette er Niels Chr. Simonsen med en procent på 59,5 hvilket giver en gennemsnit point lige under 6, som svare til "tilfredsstillende" mens Henrik Jensen måtte nøjes med lige under 5 som er lig med "tilstrækkeligt".


Som tilskuer er det et flot syn at se 4 mørke Oldenborger komme, men når man deler det op i øvelser bliver det lidt mere mudderet. Det ville måske have været bedre at de kørte i en klasse for sig selv og så et program 3, hvor der ikke er så mange overgange og større øvelser. En 15 m volte for et 4-spand der i forvejen har svært ved at gå i et spor er ikke den nemmeste opgave.


Juniorerne gør et utroligt godt indtryk, de kører præcis og opnår også i mange tilfælde at dele øget og arbejdstrav. Et par stykker har nogle ponyer, der går lidt højt med hovedet, men formår alligevel at køre præcis.


Men ellers blev der vist meget godt kørsel, der lover en sjov og hurtigt maraton i morgen, den starter kl. 09:00 med de første i forhindringerne lidt over kl. 10:00. Søndag er der forhindringskørsel kl. 10:00. Det hele foregår på Birken, Herredsvejen 3 ved Skals.


Se hele resultattavlen på: www.fly-by.dk/DEN/ MKS.20070824.20070826/DRESSAGE.htm


 

Tilføjet d. 24-08-2007 kl. 20:01 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jørgen Konge

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider