Ifølge et nyt amerikansk studie, som har kigget en række forskellige urtetilskud i kortene, er der meget lidt belæg for at anvende disse til heste. Der er nemlig meget få beviser for at de virker, og langt de fleste urter er ikke afprøvet på heste, men på mennesker eller andre dyr, siger siger PhD Carey A. Williams og D. Lamprecht fra Equine Science Center, New Jersey.
Desuden er få imidlertid klar over, at nogle urter kan udvikle giftagtige stoffer, når de blandes sammen og de kan i værste fald udvikle narkotisk effekt, siger forskerne.
Tilskud som Echinea, Devils claw, hørfrø, hvidløg og Yucca har der således ikke været udført videnskabelige undersøgelser på med afprøvning af effekt på heste.
Echinea, Devils claw, hørfrø, hvidløg og Yucca anvendes ofte i urteblandinger, men der er ingen studier i hvilke doser, der rent faktisk har størst og sikrest effekt, eller hvordan forskellige urter eventuelt kan påvirke hinanden i indbyrdes negativ retning. Det har vist sig, at flere urter kan udvikle salicylater, digtalis, heroin og marihuana i kombination med andre komponenter i hestens foder.
Så det er helt afgørende, at man medtager faktorer som hestens brug, race, alder, køn, sundhedstilstand, fertilitet mv. i fremtidige videnskabelige undersøgelser, før man kan sige noget sikkert om effekten af urtetilskud til hest.
"Man er nødt til at overveje de potentielle bi-effekter ved brugen af urtetilskud til heste. I dag er de fleste urter afprøvet på enten mennesker eller andre dyr end heste, så mere forskning i heste i den forbindelse er påkrævet. I dag er de fleste urtetilskud baseret på anekdoter og udsagn uden videnskabeligt belæg", siger Williams.
For eksempel kan hvidløg i for høje doser forårsage ænæmi hos hesten, siger de 2 forskere.
Der er imidlertid nogle enkelte undtagelser. Ginseng og ingefær har en veldokumenteret effekt på inflammatoriske tilstande hos hesten, ifølge PhD Carey A. Williams og D. Lamprecht.
Nedenstående urter markedsføres ofte til:
Echinea: Anvendes ofte stimulering af immunforsvar
Devils claw: Betændelseshæmmende og smertestillende
Hørfrø: Anvendes ofte til forebyggelse mod forfangenhed, fordøjelse og hudallergier
Hvidløg: Forebyggelse mod luftvejssygdomme som COPD og
Ingefær: Anti-inflammatorisk effekt
Yucca: Luftvejssygdomme og ledfunktion
Kilde: The Horse

