For første gang er et hjerte-monitorerings-projekt blevet udført på væddeløbsheste i arbejde. Og det viser, at der er store variationer i hjerterytmen hos væddeløbshestene under løb. Målet er at få indsamlet en stor database med informationer til andre forskere såvel som at undersøge hvilke hjertemæssige faktorer, der præcis har indflydelse på præstationen.
I Toronto på Mohawk Raceway er et forskningsprojekt igangsat, hvor alle hestene har fået højteknologisk udstyr påspændt under løbene. Undersøgelsen skal således påvise, hvad det er det absolutte maksimum for hjerte-frekvensen, såvel som variationer i rytme og hjerteslag.
Hjertemonitorerne optager elektriske impulser fra hestens hjerte under løb. Forskerne håber på, at kunne fastsætte en normalværdi-hjertefrekvens under hårdt arbejde ved et væddeløb, men værdien er ikke fastsat endnu, da der er så store variationer, at normalværdien stadig volder forskerne problemer med at bestemme.
Selve udstyret er lavet af tyndt letvægtsmateriale af plastic, som påsættes under hesten ved løbet, så de ikke generer hverken jockey eller hest.
Herhjemme har senest dyrlæge, ph.d. Rikke Buhl, KU/Life, foretaget en hjerteundersøgelse, nemlig en skanning-sundersøgelse på travheste. Den viste at ca. 70% havde utætte hjerteklapper i mindre grad. Undersøgelsen blev, i modsætning til denne undersøgelse, udført på heste i hvile, og havde til formål at undersøge hjerteklappernes funktion.
Resultaterne viste at langt størsteparten af klaputæthederne forsvandt, når pulsen steg som følge af motioneringen. Men Rikkes Buhls konklusion var her, at klaputætheder kan have effekt på hestens præstation, især under hårdt krævende arbejde, da utætte hjerteklapper betyder at blodet løber baglæns i hjertet, så hestens muskulatur får ikke gavn af den mængde blod.
The Canadian Press 2007

