Det bliver den kun 8-årige vallak Gredstedsgaards Casmir, som kommer med til EM i Torino om få uger, oplyser Andreas Helgstrand til Dansk Rideforbund. Andreas Helgstrand
vandt Grand Prix og Grand Prix Special med henholdsvis 71,6% og 70,1 % til DM på vallakken for få uger siden. Han spår imidlertid ikke Casmir medaljechancer til EM.
"Det er superærgerligt, at Don Schuffro ikke når at blive klar, men det gør han altså ikke. Nu tager jeg til Torino med Casmir. Det er ikke den optimale situation, men det handler om at få holdet kvalificeret til OL, og jeg vil gøre mit til at Danmark kan sende et hold af sted næste år. Jeg er jo ikke typen som tager til EM for at være med, jeg tager af sted for at vinde. Jeg må indrømme at pt. har Casmir ikke medaljemulighed.
Han er en superhest, men han er stadig meget ung, og han mangler meget rutine og styrke. Han har alle grundkvaliteterne og om et år eller to ved jeg, at han er helt med fremme", siger Andreas Helgstrand.
Kilde: Dansk Rideforbund

