Ovenpå cyklon, tordenvejr og heftigt regnvejr er der kommet opklaring til Hong Kong, hvor både dressur- og terrænkonkurrencerne er vel overståede. Banerne er blevet testet af under de værst tænkelige vejrbetingelser, men alle på stedet er enige om, at de nyanlagte baner har bestået testen med topkarakter. Spring- og dressurbanen er en sandbane med filt og den kan klare op til 100 mm regn i timen! og den har hele tiden været perfekt at ride på. En time inden terrænkonkurrencen skulle begynde, var der nærmest skybrud over banen, men på trods af dette, var banen perfekt at ride på. Alle de ryttere, Jens-Erik Majlund har talt med efterfølgende, udtrykte stor tilfredshed med banerne. Den afsluttende konkurrence i springning foregår kl. 20 i aften (lokal tid).
Testkonkurrencen forud for OL har været en stor succes for arrangørerne. Jens-Erik Majlund fortæller, "Alle er enige om, at det har været en meget positiv oplevelse. Der har været små fejl undervejs, og der er forhold, der kan forbedres, men der er ingen tvivl om, at når vi når OL 2008, vil alt være på plads og "Hong Kong will host an absolut fabulous Olympic Equestrian Games som Jacques Rogge" udtalte efter terrænridtet".
Kilde: Dansk Ride Forbund

