Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Jockey udelukket for misbrug af pisk

Britisk jockey straffet for at have givet sin hest seks hårde slag på Klampenborg Galopbane i søndags.

Det blev en dyr tur fra England til Danmark for jockey James A. Quinn, der red andenhesten, tyske Caudillo, i Scandinavian Open Championship på Klampenborg Galopbane søndag eftermiddag.

Voldgiften har idømt ham en udelukkelse fra at deltage i væddeløb fra 14. til 20. august for misbrug af pisk.

Seks slag
Han tildelte hesten i alt seks slag, og som det tydeligt fremgår af fotograf Anders Birchs billede i mandagens udgave af Politiken, løftede englænderen armen over skulderhøjde.

Det er ikke tilladt ifølge det danske væddeløbsreglement, fordi slaget dermed bliver unødigt hårdt, og antallet af slag er også for højt.

Var blevet instrueret i strikse regler
Selv om der ikke er en fast grænse, vil voldgiften altid skride ind, hvis der bliver slået mere end fem gange.

»James A. Quinn var meget utilfreds med straffen, selv om han inden løbet blev instrueret gentagne gange om de strikse skandinaviske regler for brug af pisk«, fortæller Klampenborg Galopbanes direktør, Tom Christensen.

Udelukkelsen gælder i hele verden, og det betyder, at James A. Quinn sandsynligvis vil miste indtægter fra fire-fem løbsdage i England, hvilket kan løbe op i mange tusind kroner, afhængig af hvor meget hans heste ville have vundet.

Kilde: Politiken - Hanne Milling


 

Tilføjet d. 07-08-2007 kl. 12:12 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider