Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Haagensen udgået efter styrt

Desværre lykkedes det ikke for Nils Haagensen at forbedre sin score fra dressuren. Hans hest, Discovery II, er en irskfødt springhest af gammel type. Den springer godt og har virkelig stor kapacitet, men den har for lidt fuldblod i årerne til en individuel OL-military, og det var for længe siden, at den havde været ude på en så krævende terrænbane. På intet tidspunkt virkede den særlig interesseret i opgaven, og Nils Haagensen måtte bruge alt for mange kræfter blot for at holde den fremme i et tilstrækkeligt tempo til at blive flyvende over springene.
Selv i det første vandkompleks, som ekvipagen ellers kom korrekt ind i, lykkedes det ikke at holde dampen oppe, og foran udspringet smuttede Discovery udenom, så Haagensen var nødt til at gå i gang med den alternative rute.
Nogenlunde det samme så man ved det næste vandspring, som ekvipagen også kom godt nok til, men hvor de kom ud af vandet på "det forkerte ben", så Discovery ikke havde en chance for at klare udspringet af kombinationen.
Igen måtte rytteren så gribe til en alternativ vej og dermed en længere rute, så faktisk havde det været lige så fornuftigt at stoppe ridtet her, da der var løbet så mange fejl på. Men sådan er den ambitiøse rytter ikke, når han først er rejst så langt.
Ved forhindring nr. 17 - en fodgængerbro på skrå over et vandløb - en type spring, som Haagensen har sprunget utallige gange - misforstod Discovery sin rytter og troede, at den kunne sætte benene ned imellem "rækværket". Den fandt dog hurtigt ud af fejltagelsen og så ud til at kunne klare problemerne, men så skred det ene forben ud, da den som følge af fejlen ikke var nået langt nok over, men landede på skråningen, og derefter gik hest og rytter med stor kraft i jorden.
Begge var hurtigt oppe på benene igen, men Haagensen virkede noget rystet, da han blev fulgt ud. Der var ikke tale om, at han satte sig op på hesten igen.
Discovery virkede

 

Tilføjet d. 21-09-2000 kl. 15:49 af i kategorien OL - Military.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider