Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fjordheste-DM og Nordiske mesterskaber 2007


Så er nedtællingen til Fjordhestenes DM og nordiske mesterskaber begyndt. Om en uge kommer de første af de i alt 75 ekvipager til Ågerupgård på Sjælland, hvor de vil konkurrere om medaljer og rosetter og alle de andre ting, der hører mesterskaber til.

Over de tre stævnedage skal vi se en masse dygtige ekvipager fra hele Skandinavien på konkurrence-banerne. Nationale og internationale mesterskaber holdes for at finde de bedste ekvipager af de bedste, men når fjordhestene mødes, så handler det også om socialt samvær og at knytte kontakter over grænserne.

Mens både Norge og Sverige har en lang tradition for nationale mesterskaber, så er det kun 4. gang vi holder Danmarksmesterskaber for fjordheste. I slutningen af 90'erne blev der første gang holdt nordiske mesterskaber i Norge. Fjordhesten Danmark var vært i 2001 og er det nu for anden gang.

De regerende nordiske mestre:
Hold: Norge
Allround: Tonje Møllerud/Rappen, Norge
Dressur: Annette Schmidt Kristensen/Athos, Danmark
Spring: Niina Paananen/Fikarus, Finland
Kørsel: Jon Lund/Hedda Gabler, Norge


Kun Annette Schmidt Kristensen/Athos og Jon Lund/Hedda Gabler vil forsvare deres mesterskaber på Ågerupgård den 10.-12. August.

Fjordhestene ved Nordisk
Det forhold, at det er foreninger med basisområde i avlen, der står bag de Nordiske mesterskaber gør, at kun heste med kendt afstamning kan deltage. For de danske ekvipagers vedkommende har vi stillet krav om hestepas med afstamning svarende til hovedstambogen. Heste med kun 'kortere kendt afstamning' har skullet have en godkendt kåringsbedømmelse.

Fra arbejdshest til fritidshest og konkurrencehest
De tre store fjordhestelande i Skandinavien har den ting til fælles, at fjordhesten først var en arbejdshest. Årtier efter at landbruget blev mekaniseret betragtede mange stadig fjordhesten som sådan, og det har været 'et hård slid' (i hvert fald her i Danmark) at få ændret dette image. Naturligvis er der stadig folk med fordomme, men jo flere dygtige ryttere og kuske, der deltager i ride- og kørestævner i konkurrence med de øvrige racer, jo flere mennesker får øjnene op for fjordhestens alsidighed og for dens anvendelighed også som konkurrencehest.

[Kilde: Fjordhesten Danmark]

Tilføjet d. 31-07-2007 kl. 16:38 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider