Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DM i dressur 2007

I dag sikrede Andreas Helgstrand sig DM-titlen for tredje år i træk. Hattricket blev overværet af Danmarks bedste publikum, der på trods af vejrgudernes ugunst blev på pletten og blev belønnet med dressur i absolut topklasse. På den kun otteårige Gredstedgårds Casmir vandt Andreas Kür-finalen med et program til musik af bl.a. Pink Floyd og Guns N' Roses. "We don't need no education", synger Pink Floyd i monsterhittet "Another brick in the wall" og til netop disse toner sluttede ekvipagen programmet i overbevisende stil. Hestens helt store styrke er i piaff og passage. Dommerne belønnede præstationen med 74,20%. Landstræner Rudolf Zeilinger ser hestens fantastiske potentiale, men han understreger også, at Blue Hors Don Schufro er første valg til EM.


Sanne Henningsen og Clearwater red 73,05% i Küren og dermed var sølvmedaljen ved årets DM i hus. International dressurdommer Susanne Baarup, der kommenterede for TV2 Sporten siger, "Sanne Henningsen red et solidt og fejlfrit program i dag. Det er en hest uden svagheder. Den er god både i skridt, trav og galop".


Nathalie zu Sayn Wittgenstein sikrede sig på Digby bronzemedaljen. "Nathalie red et utroligt veldisponeret program. Forcen i dag var piaff og passage med gode overgange. Det er en meget harmonisk ekvipage og hun får det til at se legende let ud", siger Susanne Baarup.


Resultat Grand Prix Kür:

Andreas Helgstrand på Gredstedgårds Casmir 74,20%

Sanne Henningsen på Clearwater 73,05%

Nathalie zu Sayn Wittgenstein på Digby 72,70%


Slutstilling ved DM 2007:


1. Andreeas Helgstrand 2. Sanne Henningsen 3. Nathalie Zu Sayn Wittgenstein 4. Joachim Chr, Thomsen 5. Anders Dahl 6. Joan K. Jensen 7. Hanne Bruun Ejlersgaard 8. Linda Pfingstl Aasted 9. Susie Fastrup 10. Henrik Jørgensen 11. Gry Heitmann

Kilde: Dansk Ride Forbund

 

Tilføjet d. 30-07-2007 kl. 06:23 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jørgen Konge

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider