Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DM - Dressur på Broholm

Fra den 26. til den 29. juli forventes omkring 6.000 tilskuere at finde vej til Broholm Gods. Broholm Hestecenter og Broholm Rideklub er for fjerde år i træk værter ved dressursportens spændende danmarksmesterskab, som samtidig er udtagelse til europamesterskabet i Torino.

Broholm Horse Show vil blive overværet af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og Hans Højhed Prins Richard. Prinsesse Benedikte vil personlig overrække sin vandrepræmie til vinderen af DM i dressur. Præmien uddeltes første gang i 2005.

I DM-klassen er der indtil nu tilmeldt 13 ekvipager, og det bliver spændende at se om Andreas Helgstrand kan lave hattrick. Han har vundet DM de sidste to år på henholdsvis Blue Hors Cavan og Blue Hors Matiné. I år stiller han til start på den kun otteårige Gredstedgårds Casmir, som han fornyelige debuterede på i Tyskland.
Nathalie zu Sayn stiller til start på Digby. Desforuden stiller de tre øvrige landsholdsryttere, Sanne Henningsen, Anders Dahl og Joachim Thomsen til strart. De alle er i betragtning til det hold, som skal europamesterskaberne om en måned.

Torsdag, den 26. juli kl. 19.00 samles DM-ryttere, sponsorer, dommere og pressefolk til reception i Portrætstuen på Broholm Slot, hvor lodtrækning om startrækkefølgen til mesterskabet finder sted.

I år dømmes mesterskabet af den hollandske dommer Jan W. M. Peeters. Fra Norge kommer Kjell Myhre, og de danske dommere er Kurt Christensen, Karin Krüger og Kirsten Søgaard.

I parken fristes publikum af de mange udstillere med biler, hestetrailere, løbebånd til heste, hestefoder, alt i rideudstyr og lækkert ridetøj.

Såvel lørdag som søndag vil Broholmerselskabet bidrage med et optog over Broholmerhunden gennem mange års historie. Den store gule herregårdshund, hvis vugge stod på Broholm i den nuværende ejers tip-oldefars tid.

Om søndagen varetages trafikreguleringen ved Broholm Gods bl.a. af Rytterisektionen fra Københavns Politi, og for at festliggøre afslutningen har Sportsrideklubben lovet at medvirke med to trompetere.

På søndag den 29. juli kan du se hele DM finalen i dressur live på Dansk Ride Forbunds web-tv.


Kilde: Dansk Ride Forbund og Anne Lütken

 

Tilføjet d. 26-07-2007 kl. 12:34 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider