Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Afrunding af VM i kørsel med Pony.

Verdensmesterskabet i kørsel med pony og vogn er vel overstået. De 74 kuske og deres fantastiske ponyer fra i alt 16 forskellige lande, heriblandt USA og Australien, er rejst hjem. Som værtsland var Danmark vel egentlig ikke særlig generøst - vi tog nemlig godt for os af podiepladserne. To førstepladser i dressur, én til Peter Koux fra Dansk Køre Selskab og én til Lars Dau fra Slesvigske Køre Selskab. I forhindringskørsel blev Niels Schelde-Petersen fra Trekantens Køre Selskab nr. 3 og Peter Koux igen nr. 1. I den samlede konkurrence fik Peter Koux en guldmedalje for kørsel med enspænder og Lars Dau en bronzemedalje for kørsel med tospand.

Det er kun anden gang, at Danmark afvikler et VM inden for hesteverden. Første gang var på Christiansborg Ridebane i 1974, hvor Reiner Klimke vandt guld. Derudover har Danmark arrangeret nogle europamesterskaber.

Det unikke ved verdensmesterskabet på Dorthealyst var, eller er, at der ingen pengepræmier er overhovedet, og alligevel var det sport på topplan. Formanden for køreudvalget under F.E.I. pointerede da også, at den ånd, der havde været i VM ugen, var noget kørefolk kunne være stolte af.

Det er kun tredje gang, at VM i kørsel med pony og vogn bliver afviklet. Det var forholdsvis nemt at løfte arven - ikke at der havde været noget galt med de 2 foregående, men lidt mere kærlighed og omsorg kunne hjælpe, og det fik de.

I to år har en flok stabile medlemmer af Dansk Køre Selskab, med bestyrelsen i spidsen, planlagt og arbejdet på at kunne afvikle VM'et. Dansk Køre Selskab er begunstiget med en masse medlemmer, som selv kan finde ud af at gøre noget. Samt en masse køreforeninger ud over hele Sjælland, hvor medlemmerne også gør en stor indsats for køresporten, og hvor man opfordrer medlemmerne til at yde en indsats.

De fleste af dommerne i forhindringerne havde været på kursus, som egentlig skulle være afholdt i Slangerup og omegns køreforening, men pladsen blev for trang, og det flyttede til Dorthealyst og Dansk Køre Selskabs lokaler. Disse folk blev suppleret op med Dansk Køre Forbunds uddannede dommere, så i hver forhindring stod uddannede dommere. Derudover blev alle ekvipagerne optaget på video, så man kunne se hver enkelt kusks gennemkørsel.

En uge før VM ugen flyttede de første hjælpere ind; en styregruppe, hvor hver enkelt havde sit ansvarsområde med budget og mandskab, som man selv havde bedt om at møde op. I alt blev det til flere hundrede. Det vides vist ikke helt nøjagtigt hvor mange, med 250 mennesker er ikke for højt sat.

Køkkenet var det centrale sted - som selvfølgelig også var bemandet med frivillige, der skulle sørge for mad til alle hjælperne + lidt ekstra hist og her, som eksempelvis pressen, der fik sandwich og kage stillet til rådighed, og cafeteriaet.

Alle gjorde en kæmpe indsats, og næsten alt var klar da kuske, heste og hjælpere holdt klar mandag morgen til at indtage pladsen. Det havde regnet ret kraftigt samme nat, men 4 traktorer stod klar til at trække lastbiler og andet ind på plads og hestene blev fulgt helt ind til boksen. En service, som med det samme gjorde deltagerne ret forbavsede og tilfredse. Tilskuerne blev også mødt med en bemærkelsesværdig venlighed fra de frivillige hjælpere, og det gjaldt helt fra parkeringspladsen, og hvor man ellers måtte have nogle spørgsmål.

Danmark, og ikke mindst København, er udråbt til at være et af de dyreste steder at købe fødevarer i verden. Det gjorde nok, at der ikke var så meget gang i cafeteriet, som var i et kæmpe telt, lige fra begyndelsen - men det fik hurtigt en ende. 7 kr. for kaffe, og det samme for en kage. I det hele taget var prisniveauet på et plan, så ikke ret mange gad lave mad selv - ikke engang danskerne. Det kan også kun lade sig gøre ved, at det var frivillig, men professionelt uddannet, arbejdskraft, der stod bag. Så verdensmesterskabet har sat spørgsmålstegn ved disse internationale undersøgelsers troværdighed.

Det kan godt være, at ikke-pony kendere tror, at sådan et verdensmesterskab er uden betydning, at det er bare nogle "gale" folk og barnlige sjæle, der skal have tiden til at gå. Det er måske også rigtigt nok, men vi får tiden til at gå på en sjov, sund og god måde, i samarbejde med ponyer og folk.

De danske kuske skulle til den internationale aften, hvor hvert land stiller med national mad, prøve at skaffe noget mad. De fødevarefirmaer man spurgte, var bestemt ikke interesserede, så det var en lille slagter fra Nordsjælland, Henrik Hansen, der selv er kusk, der skaffede noget af maden. Men man har et standpunkt til man tager et nyt. En af de amerikanske kuske er hovedimportør af fødevarer fra samme koncern, som de danske kuske havde spurgt om hjælp. Han manglede nogle kilo ribben til at grille, og fik selvfølgelig det samme svar, at man ikke ville støtte VM'et. Han spurgte så, om de viste hvem de talte med, og da de fik navnet på selskabet, som han ejer, så mente man nok at havde hørt om dette VM før. Tonen fik pludseligt en anden lyd, og i løbet af ganske få timer var der 40 kilo ribben på Dorthealyst.

Det bevidner om, at uanset hvor lille og ubetydeligt et arrangement man har med at gøre, kan det have international betydning. Og verdensmesterskabet i kørsel med pony og vogn har i hvert fald ikke gjort Danmark mindre kendt og berygtet, tvært i mod. Selv søndagens regnvejr blev håndteret, så alle var tilfredse. Det kan betyde, at når Danmark anmoder om at blive værtsland for andre VM'er, og ikke bare inden for hesteverden, vil vi stå meget stærkere. Vi vil og vi kan, det har vi bevist.
Tekst Randi Lintrup og Jørgen Konge
Foto: Pia Robdrup

Tilføjet d. 26-07-2007 kl. 09:48 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jørgen Konge

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider