Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DM i dressur på Broholm

Danmarksmesterskabet i dressur bliver i den kommende lange weekend - fra den 26. - 29. juli - afviklet på Broholm gods på Fyn.

Der er kommet en ny og reduceret startliste til Danmarksmesterskabet i Dressur på Broholm, 12 ryttere og 13 heste: Hanne Bruun Ejlersgaard på Unik som stiller op for Kirstineholm Rideklub, Henrik Jørgensen på Stenbrogårdens Palermo, Sportsrideklubben Vallensbæk, Linda Pfingstl Aasted på Alex, Holte Ride-klub, Jim Rasmussen på Broholm'S Highlight og Møllehøjs Rico, Hestehavens Rideklub, Joan K. Jensen Albert (All Af Helfin), Sportsrideklubben, Sanne Henningsen på Clearwater, Glamsbjerg Rideklub, Anders Dahl på Afrika, Broholm Rideklub, Susie Fastrup på Gavin Alfarvad Z, Broholm Rideklub, Joachim Chr. Thomsen på Mikado Engvang, Vallø Sportsrideklub, Andreas Helgstrand på Gredsstedgårds Casmir, Billund Sportsrideklub, Gry Heitmann på Welser, Viborg Rideklub og Prinsesse Nathalie på Digby, Broholm Rideklub.

Alle ryttere kommer igennem til finalen da antallet er under 15.
Dog skal Jim Rasmussen efter anden afdeling som rides lørdag beslutte, hvem han vil ride på i finalen da der kun må startes med en hest. Sådan som reglerne er udformet, behøver det ikke være den hest med bedst point han vælger, blot skal han være blandt de 15 bedste og det er jo ret nemt når der kun er 13 til start.

Andreas Helgstrand startede også på Casmir som er 10 år i Falsterbo i sidste weekend og fik 71,33 %, Joan K. Jensen var også til start med Albert, en 12 år gammel Oldenborger, og fik 61,38 % i en Grand Prix. Jim Rasmussen startede også i Falsterbo men ikke på nogen af de 2 heste han starter med i Danmarksmesterskabet.

Danmarksmesterskabet er en del af Broholm Horse Show hvor der er over 100 ryttere, flere har mere end 1 hest med.
Og med over 300 starter bliver der nok at se på. Klasserne går fra MA over Intermediaire I og Intermediaire I kür som er Bundgård Byg Cup klasser til Danmarksmester klasserne som er Grand Prix, Grand Prix Special og Grand Prix Kür.

Heste-Nettet er på plads og på forsiden under DM-Broholm vil mobilbilleder og resultater hele tiden blive opdateret.

Hele startlisten og tidsplan kan ses på: http://www.broholm-rideklub.dk/

Tilføjet d. 25-07-2007 kl. 20:16 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jørgen Konge

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider