Møde imellem DRF, WRS og DWF 7/11

Referat af møde d. 7.11.01 mellem Repræsentanter for Dansk Rideforbund: Generalsekretær Kim Lundshøj og Formand for Afd.
Sport Per Isaksen.
Formand for Western Riders Society Steen Merrild
Formand for Dansk Western Forening Conny Mearlyn Nielsen

Dagsorden:
1. Hvad er det DRF vil med Dansk Westernridning
2. Organisationsstruktur
3. Økonomi
4. Evt.

Der blev hurtigt lagt ud!
Kim Lundshøj skar lige ind til benet og fortalte,hvad der egentlig var sket med Associationsaftalen.
Ved DIF`s Repræsentantskabsmøde i April, blev det vedtaget at man politisk ikke ønskede Associationsaftaler, hvis - da kun med organisationer over
2000 medlemmer, fordelt over mindst 25 klubber/foreninger i 9 amter,- eller
3000 medlemmer i 6 amter. Da DIF langt om længe godkender den foreliggende aftale vi har, gør de det på grundlag af at vi opfylder ovenstående.

Man mente fra Rideforbundets, side at da man var blevet pålagt at påtage sig organisationen af Reiningen, kunne man jo lige så godt give tilbuddet til resten af westernridningen også. Man lagde herunder ikke skjul på at man har fået opfattelsen af at westernrytterne ikke kan enes om noget som helst og at man derfor gerne som en hjælp ville strukturere det hele for dem.
Både KL og PI havde klart den mening at DRF har et enestående apparat at
Tilbyde. Herunder: Breddekonsulenter der kan komme rundt og fortælle om
Moms, skat og ansættelseskontrakter. Juridisk assistance, Uddannelse af dommere og officials, Kurser for Beridere og undervisere, hele det ansatte Sekretariat til bl.a. pointføring og hjælp i tilfælde af starter i udlandet. Sidst men ikke mindst:
En fællesforsikring der dækker ansvar og ulykker for lønnet eller frivilligt arbejde på ridecentrene. Det blev gjort klart at hvis en dommer eller official
Kommer til skade hæfter Rideklubben herfor.

Under uddannelse af dommere, fortaltes at dommere i engelskregi nu blev lønnet med 300,- kr om dagen.
Da vi fortalte hvad det kostede i westernregi, ville det ikke kunne lade sig
Gøre i DRF rammer, idet der var faste satser for aflønningen.
Det var heller ikke helt nemt at forstå at vore dommere varetog bedømmelsen
Af alle discipliner, når en dressurdommer ikke havde forstand på at dømme springning.

KL fortalte nu at chancen for at Reiningen nogensinde kommer på OL
Er = 0.
Arabstaterne lægger stort pres på for at få distanceridning med og det handler om penge. Ol kommiteen ønsker i forvejen ikke at få flere hestediscipliner med
Idet hestediciplinerne er de dyreste at afholde.
Så hvis der skal en yderligere disciplin med udover spring, dressur og military bliver det altså langdistance, idet olielandene simpelthen betaler herfor.
Dette var nyheder frisk fra fad, der stammede fra et møde afholdt sidste måned.

CMN fremfører så, at så falder da hele meningen med en ”alliance” totalt til jorden. For det var da oprindelig p.g.a. OL at Reiningen skulle optages af FEI.

SM oplyste udførligt om strukturen i de forskellige specialforbund og i vores Lokalklubber.
Man havde nok forestillet sig at vores klubber var bygget op efter traditionel
Model, omkring en rideskole ejet af private og med en Rideklub som drivkraft
For aktiviteterne. Det var ligesom svært at kapere at vores klubber er interesse -
Organisationer med formandens adresse som hjemsted og at man ikke havde noget fast tilholdsted, men ofte brugte at melde sig ind i eksisterende engelske
Klubber for at bruge deres faciliteter.
Det faldt heller ikke rigtigt i god jord at man ikke så godt kan drive Rideskole efter samme principper som i engelskridning, idet man ikke kan have
Mere end 5 ryttere på banen ad gangen uden at ødelægge hestene, idet de mister deres smidighed, når man ikke kan overskue, hvad alle laver på en gang.

Ideen var jo nok at det ville være fint at tilbyde westernridning på de eksisterende Ridecentre og man forestillede sig jo nok at det ville være OK
At sende Beridere på kursus i 14 dage og så kunne de undervise i western.
De kunne jo i hvert fald undervise i det mest basale.
Det var helt klart at man mente at westernridningen havde noget at tilføre
Til den eksisterende ridning i form af Barrel Race ved springstævnerne
Og reiningklasser ved dressurstævnerne. Det ville også betyde at der ville
Være flere drenge som ønskede at ride.

CMN slog meget på at westernrytterne ikke ønskede de begrænsninger trukket
Ned over sig som DRF har at byde på. Man var sig ikke bevidst om at det ville medføre begrænsninger, men mente tværtimod at DRF er blevet meget mere liberal.

Ved spørgsmål om hvilke begrænsninger der mentes, svarede CMN F.eks.:
1. Start af 3 årige heste, 2. Flere end 2 starter ved stævnerne pr. dag,
3. Start i Avlforbundene.
Til 1 og 2 svarede KL at her ville man jo nok se på det der hedder hestevelfærd, Til 3 anførtes at man også i engelskregi har ryttere der starter i avlsforbund.
De indsender bare en ansøgning hver gang og får uden videre lov.


Under Økonomi forsøgte SM at få et klart svar på hvad en Associeringsaftale
Ville medføre af fordele. Det kunne der ikke oplyses om.
Man vidste dog at Rideforbundet ville sætte sig på de 15 %
Da SM spurgte om grunden til at suspendere aftalen ikke nærmere var at DRF ønskede at sætte sig på hele westernpuljen og dermed beholde det hele i stedet for at nøjes med 15 %.
Det blev anført at der ingen økonomisk fordel var i at annektere westernridningen og at motivet helt klart var at fremme sporten.

CMN bad om at få svar på hvad det rent faktisk vil koste det enkelte medlem
Hvis vi skulle melde klubberne ind i DRF.
Først og fremmest kan en klub ikke optages, hvis der ikke er over 50 medlemmer.
Årligt bidrag til DRF er 62 kr. Pr.medlem –
Hertil kommer så kontingent til Distriktet der beløber
Sig til mellem 1 kr. Og 77 kr.

Rytterlicens er 380 kr for ryttere over 18
Og 275 kr for ryttere under 18 (Årligt)
HesteID koster 200 kr ( kun en gang)

FEI stævneadgangspas til ryttere, der vil starte FEI
Klasser i udlandet 1200,-kr og 800,- kr hvert 4. år
I fornyelse.

CMN gjorde klart at det nok ville være en temmelig uspiselig ordning
For westernklubberne.
Det anførtes at westerrytterne jo klart ifølge debatten ønskede struktur,
Og struktur er ikke gratis. Organisation koster penge

Fra SM og CMN`s side gav vi uforbeholdent til kende at den eneste rigtige løsning er at man holder sig til at lave et Reiningudvalg og tager sig af at
Pleje reinernes interesser i FEI regi, dette vil selvfølgelig medføre at man er nødt til at se i øjnene at man enten selv uddanner dommere eller skal skaffe dem hjem, idet de skal være uddannede til at dømme reining.
Vi mener ikke der er interesse i at organisere sig i DRF for resten af westernrytternes vedkommende, ifølge de oplysninger vi har fra medlemmerne.
Problemerne heromkring vil på nuværende være for store.
I øvrigt gjorde vi klart at man i westernverdenen er på vej frem mod
En stærkt forbedret struktur og at der er masser af gode hoveder der vil arbejde sammen. Tingene har faktisk aldrig set bedre ud end de gør nu!

KL og PI stillede sig ikke afvisende overfor et Reiningudvalg og ville nu gerne høre hvor mange reinere der er i Danmark.
SM og CMN mente der er omkring 20 på nuværende. På spørgsmålet om hvor mange der kan gøre sig gældende på højt internationalt plan, var
Svaret omkring en håndfuld.
Der blev også spurgt hvor mange westernryttere vi har i Danmark,
Der blev svaret omkring 3000.
Hvor mange klubber under DWF og hvor mange Ryttere,
Henhv. 16 og ml. 1500 og 2000 og at der er ca 30 westernklubber i alt.

Endelig anførte KL at man måske også kunne forestille sig at hele DWF
Meldte sig ind i stedet for at man lavede et westernudvalg.
På spørgsmål fra CMN om det egentlig ikke var en slags associeringsaftale
Og hvad forskellen egentlig så var, kom der ikke rigtigt noget svar.


Det oplystes fra KL og PI`s side at der i øvrigt ikke var ret mange tilmeldte til mødet d. 17.

Mødet blev afholdt under behagelige former og vi kunne skiltes kl.22

Steen Merrild WRS og Conny Nielsen DWF