Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

1. plads til Thomas Velin i Falsterbo

Den danske springrytter Thomas Velin vandt i dag Swedbank Derby ved Falsterbo Horse Show. Den 32årige springrytter var i omspringningen 99 hundreddele hurtigere end tyske Andre Thieme. På hesten Grim St. Clair var han fejlfri i hovedrunden, som bestod af 19 spring/23 forhindringer på den 1200 meter lange bane, hvilket er noget anderledes end en normal springbane med 10- 12 spring og som er omkring 5-600 meter lang.


Omspringningsbanen bestod af otte forhindringer og var 400 meter lang. Begge ryttere var også her fejlfrie, men Thomas Velin klarede banen på 55 sekunder, tyskeren brugte 55,99 sekunder.


"Hesten var rigtig godt gående, super på springene og den rørte ikke en pind.

Den var glad og i godt humør, det er er en superhest. Vi blev nummer tre her sidste år, og det overraskede mig egentlig, så nu skulle vi prøve det igen i år . Hesten er vild med det, og jeg synes, den skal have lov til det inden, den for alvor skal ud og springe internationale højder", siger en glad Thomas Velin som var på vej til pressemøde.


Sejren indbragte Thomas Velin 150.000 svenske kroner.


Kilde: Dansk Ride Forbund


 

Tilføjet d. 22-07-2007 kl. 00:13 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider