Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Den arabiske hest folder sig ud på Wilhelmsborg


DSAH inviterer til 40 års jubilæum, kåring og opvisning den 11. og 12. august 2007 på Vilhelmsborg:


Der bliver mulighed for at se araberheste af høj kvalitet med mere end 80 deltagende heste i konkurrencer i løbet af weekenden. Ud over bedømmelser af føl, ungheste og rideheste, hoppesamlinger, hingsteafkomsklasser samt kåring af jubilæumsskuets bedste hest, vil skuet byde på en masse special - og showindslag.


Der vil blandt andet være fremvisning af salgsheste, showrideklasser i dressur og spring samt agility samt championater. Og Kür-opvisning med den kårede Shagya-hingst Schani og springopvisning med Anglo-araberen Jackie. Vi får også den nykårede bronzemedaljevinder ved Danmarksmesterskabet i distanceridning, Shagya-araberen Bombay, at se.


Araberhesten er en af de mest alsidige hesteracer der findes, og de er helt med på
topplan i disciplinerne, langdistance, military og westernridning. VM-vinderen 2006 i
distanceridning var en Shagya-araber fra Babolna, hvor også hovedparten af de danske
shagya-arabere stammer fra. Araberhestene gør sig også gældende i dressur, spring og
kørsel.


Arrangementet starter begge dage klokken ca. 10 på adressen: Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet. Det endelige program for jubilæumsskuet kan findes på:
www.shagya-anglo-arabere.dk fra omkring den 1. august.


Entré er gratis.


 

Tilføjet d. 20-07-2007 kl. 11:09 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider