Årets Eliteskue bliver i år afholdt sammen med DM i ridebanespringning for seniorer på Vilhelmsborg med særlige ponyklasser. Det foregår alt sammen i dagene 29. august til 2. september.
Årets Eliteskue finder sted lørdag aften, og er et væsentligt element i arrangementet, skriver Dansk Varmblod. Her er der kåring af Årets bedste hopper, specielt udtaget til Eliteskuet. Og kåring af Årets bedste hingste- og hoppeføl, udtaget ved regionernes følskuer. Samt Elitefølauktion.
Derudover sker den endelige udtagelse af springhestene til Zangersheide i Belgien, så det er et alsidigt program der er tilrettelagt, hvor børnene heller ikke er glemt. Arrangørerne fortæller, at der er masser af aktiviteter med talrige hoppeborge.
www.varmblod.dk/eliteskue/eliteskue- danish-derby-2007

