Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Falsterbo Horse Show

Allerede denne søndag starter Sveriges største hestebegivenhed, med 600 heste fra 15 nationer og 200 udstillere, samt masser af sport. Arrangementet fortsætter til og med næste søndag, altså perioden 15. - 22. juli inkl.

Et af de mere usædvanlige indslag er en springning, hvor rytterne efter at have sprunget sætter sig i en bil og kører en forhindringsbane. I springning afvikles FEI Nations Cup of Sweden. Nations Cup der første gang blev afviklet i London i 1919. Der bliver også afviklet en Grand Prix klasse. I dressuren stiller 14 nationer op, blandt andet fra USA, Portugal, Australien og fra Tyskland kommer Ellen Shulten-Baumer og Michael Klimke samt 3 andre.

Når man er til ridestævne i Falsterbo er dressuren altid en ekstra oplevelse. Man kan købe et øresæt med radio og høre en ekspert fortælle om det ridt man ser. Militaryfolkene bliver heller ikke snydt. Der bliver afviklet en springbane med 18 forhindringer og terrænbanen er på 1,5 km med 12 forhindringer. "Scandinavian Open" er en dressur- og springklasse for 5 og 6 års heste, som også afvikles til Falsterbo Horse Show. De højeste klasser afvikles i slutningen af stævnet. Se hele programmetstævnets hjemmeside

Fra Danmark deltager i dressur, Andreas Helgstrand, Anne Grethe Törnblad, Jim Rasmussen, Bettina Laisbo, Helle Jeppesen og Joan K. Jensen. I springning er Thomas Velin, Thomas Sandgaard, Tina Lund, Linnea Ericsson og Lars Bak Andersen.

[Kilde: Jørgen Konge]

Tilføjet d. 14-07-2007 kl. 20:37 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider