Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

International rangliste

Ny rangliste og FEI World Cup
På listen over springryttere er Ludger Beerbaum (Tyskland) i en klasse for sig i toppen af den nyeste rangliste for 2001. Han holder sin førsteplads med 800 point ned til Ludo Philippaerts (Belgien) på andenpladsen. Rodrigo Pessoa (Brasilien) er på det seneste gået op fra femtepladsen til tredjepladsen efter at han opnåede 160 point i WC i Århus og 75 i Helsingfors.
Rolf-Göran Bengtsson (Sverige) og Hugo Simon (Østrig) har byttet pladser og er nu henholdsvis nr. 8 og nr. 9. Også de amerikanske ryttere har opnået gode resultater i WC stævnerne. Beezie Madden-Patton er således gået op fra nr. 23 til nr. 17 og er dermed den bedste kvindelige rytter og samtidig den bedste fra USA. Ray Texel er gået op som nr. 18 fulgt af Leslie Howard som nr. 19.
Den 18. november vil springrytternes resultater blive updateret for at afgøre deltagerne i den særlige finale for de ti bedste, som vil blive afgjort i Geneve (Schweiz) den 8. december. Det bliver især de ryttere, der ligger på pladserne 8 til 12, der kommer til at udfordre hinanden, for der er kun få point imellem dem. De point, som rytterne vandt i november 2000, udgår til og med den 18. november. Det betyder, at Jos Lansink (Holland) mister 165 p. og Hugo Simon (Østrig) hele 270 p., mens R.G. Bengtsson kun mister 35 p. Der kan således forvente at blive nogle hårde dyster denne weekend under CSI-W Verona (Italien) og de følgende to uger i Toronto, Wien og Stuttgart.

På FEI/BCM World Dressur rytternes rangliste har en rytter for første gang opnået over 80 procent, idet Ulla Salzgeber (Tyskland) fik et rekordpointtal på 80.023. Det lykkedes Lars Petersen (Danmark) at bryde tyskernes dominans og placere sig på andenpladsen efter de flotte præstationer i Århus, hvor han vandt tre førstepladser.
Nadine Capellmann (Tyskland), der blev nummer to i Kür i Düsseldorf, holder sin tredjeplads foran Isabell Werth (Tyskland), der nu ligger på fjerdepladsen.
Også i dressur har amerikanske ryttere klaret sig pænt, og Lisa Wilcox (USA) er rykket op fra 10-ende til ottendepladsen takket være hendes sejr i Kür i Bremen og de gode resultater i Grand Prix og Kür i Düsseldorf.


 

Tilføjet d. 01-11-2001 kl. 23:51 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider