Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hormonbehandling til kryptorchide heste



Amerikanske forskere har fundet frem til, at hormoner med stor sandsynlighed kan behandle kryptorkisme hos heste. Kryptorkisme er en arvelig lidelse, hvor kun den ene af testiklerne er faldet ned i pungen hos plagen. Den anden af stenene, ligger som regel i enten bughulen eller lyskekanalen.


Forskere fra University of Illinois-Urbana beretter om positive resultater med behandling af 16 fuldblodsheste med lægepræparatet chorionic gonadotropin (hCG) for at påvirke testosterondannelsen og nedfaldet af deres testikler.


Alle 16 fuldblodsplage var mellem 180-240 dage gamle. 6 af plagene havde imidlertid begge sten i pungen, mens de resterende 10 havde kun een sten. De fik alle indsprøjtninger med hormonet hCG 2 gange dagligt i 4 uger. Testosteron-niveauet var markant højere efter behandling, hvor plagene satte gang i testosteron-dannelsen.


De 10 plage med kun en testikel, havde således et sammenligneligt testosteronniveau og et højere testikelvolumen efter behandling, som kunne måle sig med plagene med begge sten i pungen. Før forsøget kunne testosteronniveauet slet ikke måles hos plagene med kun en sten. Halvdelen eller 5 af plagene med kun en testikel fik fremfald af nummer 2 sten efter behandlingen med hormonet.


Forsøget er kun en forløber for et større studie, da der indgik for få heste i forsøget til at resultaterne er statistisk signifikante. Men indenfor humanforskning har denne metode vist sig effektiv til behandling af drenge i førpuberteten. Og det er samtidig usandsynligt at 50 % af de behandlede heste ville få et fremfald af den anden testikel uden hormonbehandling som dette forsøg viste, siger de amerikanske forskere. Også selvom et væsentligt parameter er, at nummer 2 testikel indimellem kommer ned i pungen lidt senere end den første.



Kilde: The Horse



 

Tilføjet d. 09-07-2007 kl. 12:25 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider