Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Advarsel: Følhoppe skændet i Næstved



Heste-Nettet har modtaget en advarsel fra en bruger i Næstved, som vi hermed bringer videre. Det tragiske overgreb fandt sted den 25/6 mellem kl. 9 og 14.30, men hoppen er stadig i en kritisk tilstand i dag.


"Min følhoppe er blevet skændet, skåret overfladisk i kønsorganerne, samt skåret ca. 30 cm inde i endetarmen. Hoppen stod på stald med sit føl sammen med 6 andre avlshopper. De stod alle inde pga.vejret."


Hun fortæller, at hoppen blev akut indlagt på hestehospitalet på Fyn, hvor hun var ved at dø. Der blev ikke stillet nogen diagnose, og hoppen blev ikke rektalundersøgt på grund af det friske blod fra tarmen.


"Hoppen blev så hjemtaget lørdag og var nedstemt og dårlig. I dag er hoppen så endoskoperet i rektum herhjemme, og en læsion er under opheling som kan ses de ca. 30 cm inde i tarmen", forklarer hun.


"Jeg er rystet over det skete, jeg ved ikke om min hoppe overlever. Jeg står med et 3 måneder gammelt hingsteføl, der er dybt ulykkelig, og jeg opfordrer andre heste-ejere i min del af landet til at skærpe al opmærksomhed, så der ikke er flere heste, der skal lide samme skæbne som min elskede lille tillidsfulde hoppe.."


Heste-Net's-brugeren, som forståeligt nok ønsker at være anonym, fortæller at overgrebet fandt sted i fuldt dagslys i stalden, sågar mens hun har haft folk gående og arbejde på ejendommen.


Sagen er politianmeldt, og der foreligger en dyrlægeerklæring.

Tilføjet d. 05-07-2007 kl. 09:35 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider