Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Frieserhoppen Emmy Zuiderwaard venter trillinger


Moeskær I/S har købt superhoppen Emmy van de Zuiderwaard og den investering til 50.000 Euro sidste år, ser nu ud til at give pote, fortæller Lars Klottrup til Heste-Nettet.


Siden midten af marts har Emmy været i Holland, for at blive trænet til køre- og ridetesten på hingstestationen Groot Archem forud for Centralkåringen i efteråret.


Hun blev allerede som 3-årig kåret "Ster" med en 1. præmie. Model-betegnelsen er den højeste udmærkelse indenfor frieser-verdenen, og der er under 100 Frieserhopper i hele verden, der har opnået denne udmærkelse. En af dem er Emmy's mor, Janke-Tina van de Zuiderwaard, fortæller Lars Klottrup


Under træningen er Emmy blevet insemineret og efterfølgende skyllet på Universitets-kliniek Paard i Utrecht. Første skylning gav en embryon, der blev transplanteret i en Hollandsk Varmblodshoppe på Animal Embryo Centre Diergaerderhof i Maria-Hoop. Anden skylning gav 2 embryoner, der havde en aldersforskel på 2 dage. Det lykkedes således Universitetsklinik Paard i Utrecht at transplantere begge embryoener i to rugemødre (ligeledes Hollandsk Varmblod).


Alle 3 rugemødre har nu gået over 1 måned og 3 uger med embryonerne, og alt udvikler sig som en normal drægtighed. Emmy bliver skyllet en gang mere, hvorefter hun til slut bliver insemineret til en "normal" drægtighed.


"I bedste fald kan Emmy næste år præsentere det danske frieser-publikum for femlinger - det maksimale antal afkom pr. år, det hollandske frieser-forbund tillader", siger han.


"Det er - så vidt jeg er orienteret - første gang, embryon-transfer anvendes i frieser-verdenen i Danmark", siger slutter Lars Klottrup


Kilde: Moeskær I/S, v/ Lars Klottrup, www.123hjemmeside.dk/dansk-frieser- avl


Foto: Jakob Melissen


 

Tilføjet d. 26-06-2007 kl. 14:14 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider