Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

1100 overnatter på Vilhelmsborg


Bredden i ridesporten fejres på Vilhelmsborg. Fra på fredag den 29. juni invaderes området omkring den smukke herregård nemlig af ca. 1100 overnattende landsfinale deltagere og tilskuere. Forventningens glæde er måske den største, men der er garanti for, at alle kan tage hjem igen med en fantastisk oplevelse i staldskabet, siger arrangørerne af stævnet.


Hele området vil genlyde af tøsefnis, drengeråb og herrelatter godt mixet med lyden af hestehove og -vrinsk, som momentvis overdøves af slagsange, der især fredag kan få de fleste blå/gule fodbold fans til at blegne. Klangen forsvinder som tiden rinder, men styrken aftager først når sidste præmie er uddelt søndag eftermiddag.


Dansk Ride Forbunds Landsfinaler 2007 byder traditionen tro på årets breddefinaler:

I to dage er det Tinkere og Friesere i konkurrence med og mod sportsponyer, varmblodsheste, fjordheste, shetlændere. Stort set alle tænkelige racer kan gøre sig gældende i ponygames, kvadrille, hestefodbold, Team cup dressur, besindighedsprøver og i den nye disciplin, voltigering.


Voltigering er med ved Landsfinalerne for første gang og det er samtidig første skridt mod målet om, at samle hele bredden inden for alle ridesportsdiscipliner til et arrangement på Vilhelmsborg.


Lørdag aften er der stort show i opvisningshallen. Programmet for showet er selvfølgelig en

hemmelighed, men fart, skønhed, farlige højder og klovnerier kan helt sikkert opleves lørdag aften.


Lørdag kl. 09.30 begynder åbningen af Landsfinalerne 2007

Lørdag kl. 20.00 begynder showet i opvisningshallen

Søndag kl. 07.30 er der igen morgenridetur for de friske

Søndag kl. 09.00 begynder konkurrencerne

Søndag kl. 13.30 begynder finalerne i kvadrille og hestefodbold

Søndag kl. 15.30 afsluttes Landsfinalerne 2007 med præmieoverrækkelsen


Se hele programmet på www.landsfinaler.dk


Tilføjet d. 26-06-2007 kl. 10:22 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider