Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vellykket DV Auktion ved WorldCup stævnet

World Cup stævnet på Vilhelmsborg dannede international baggrund for Dansk Varmblods første rideheste-auktion. Som et forsøg blev en udsøgt kollektion af tre - seks-års heste, seks i alt, udbudt til salg på auktion lørdag aften umiddelbart før det store World Cup aftenshow på Vilhelmsborg skulle begynde. Det er første gang i historien et World Cup stævne kombineres med en rideheste-auktion.

Den store opvisningshal var stuvende fuld af danske og udenlandske heste-entusiaster og bydelysten var stor, men forventningerne om høje priser hos sælgerne af disse kvalitetsheste var i flere tilfælde større en køberne ønskede at honorere. Auktionshestene har været præsenteret på Dansk Varmblods hjemmeside den sidste uge, så der blev også budt pr. telefon.

Katalog nr. 56 Oliver fra Stutteri Hønnerup på Fyn blev solgt til Sverige for 250.000 kroner; kat. nr. 52 Atterupgaards Ve’ronica gik til Norge for kr. 140.000; kat. nr. 57 Fredensminde gik til en dansk køber for kr.100.000. Priserne er hammerslagspriser ex. moms og salær på 10%. Salget af de tre heste til de opnåede priser betragtes som en stor succes..

Tre af de udbudte heste blev således solgt, og der blev budt ivrigt på de tre andre. Ejeren af guldmedaljehoppen kat. nr. 54 Wunderrosen var ikke imidlertid ikke til sinds at sælge for et bud på 210.000 og bød hesten hjem. Det samme gjorde sig gældende med yderligere to ejere, som sagde nej til bud..

Dansk Varmblod, har tidligere på året afholdt auktion over unghingste i forbindelse med hingstekåringen i Messecenter Herning, følauktion på Vilhelmsborg og i Sdr. Hygum og nu rideheste-auktion på Vilhelmsborg. Det mønster agter foreningen at gentage som en service for sine ca. 5000 medlemmer de kommende år.

Dansk Varmblods samlede omsætning på auktionerne har i 2001 været 3,2 million kroner. Dansk Varmblod har i en årrække arbejdet med at udvikle det rette koncept for sine auktioner. Det skulle nu være på plads, og målsætningen lyder på en fordobling af omsætningen i løbet af de næste 2-3 år.

Som tak for samarbejdet omkring auktionen overrakte marketingchef Lars Anthony fra Dansk Varmblod søndag eftermiddag en check på kr. 25.000 kroner til Bent Neergaard, som repræsentant for DVR Horse Show A/S, der står bag arrangementet af World Cup’en.

[Kilde: Per Høst Madsen, DANSK VARMBLOD]

 

Tilføjet d. 28-10-2001 kl. 23:04 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider