Jan Brink har just vundet de svenske mesterskaber i dressur på Ericsberg Slot på Katrineholm med hingsten Briar. Han opnåede hele 76,552% i den samlede stilling efter at have vundet alle tre runder.
Tinne Vilhelmson og den danskavlede Solos Carex kom ind på en flot andenplads med 73,603 %. Og kampen om tredjepladsen vandt Louise Nathhorst og Isidor med 72,361%.
Ligesom hos de danske dressurmesterskaber for klubhold, skabte weekendens massive mængder af nedbør store problemer for mage af hestene.
Men det så ikke ud til at skabe problemer for den svenske mester, som i øvrigt har vundet titlen 6 gange før. Han udtalte efter sejren, at han faktisk ofte tvinger sig selv ud i slagregn, for netop at vænne hesten til al slags vejr, så den er også er rustet til, når det gælder for alvor. Selvom det er fristende at trække ind i ridehuset, siger han.
Jan brink tilføjer, at han så måtte improvisere lidt under dressurprogrammet for at undgå, at skulle lave en pirouette lige oven i en stor vandpyt.
Kilde: Svenska Ridsport

