Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Eclipses unikke fart-gen



Forskere i England er ved kortlægge præcist, hvilket gen der er ansvarligt for fuldblodshesten Eclipse's success som væddeløbshest. Hesten som anses for den største nogensinde i væddeløbs-historien.


Både forskere fra Royal Veterinary College og Cambridge har haft held med at tage en DNA prøve fra en af Eclipses tænder. Og herfra forsøger de at finde det gen, som kan forklare, hvorfor den var mget hurtigere end alle andre heste på sin tid. Men forskerne har forsøgt både at kombinere viden om hestens gener med andet materiale, for eksempel CT skanninger af hestens skelet, rapporter fra de forskellige løb han vandt samt en animeret computermodel af hesten, for at opnå et samlet billede.


Ud fra modellen har de forsøgt at finde svar på, hvad der teoretisk sætter grænsen for hestens maksimum speed, samt hvad der reelt gør at hesten kan balancere i galoppen, når hvert ben er i luften 80% af tiden i hurtig galop.


Og det er der faktisk kommet konkrete resultater ud af. Det tyder nemlig på at et nøgletræk ved den hurtige hest, er evnen til at strække benene fremad hurtigt, hvilket måske synes oplagt. Men det er faktisk vanskeligt for store dyr med lange ben, forklarer Dr. Alan Wilson fra projektet, og tilføjer at Eclipse var noget mindre end nutidens væddeløbsheste.


Genprojektet kommer således til tilvejebringe ny viden om, hvilke specifikke genetiske træk, der er slået igen i de sidste 30 generationer af fuldblodsheste helt tilbage fra grundlæggelsen, og som netop kendetegner den hurtige væddeløbshest.


Fakta:


Fuldblodshesten Eclipse var helt og aldeles ubesejret fra 1769-1770. Han vandt 18 løb suverænt, og gik på pension på grund af manglende konkurrence fra andre heste. Forskning viser at nutidens væddeløbsheste alle nedstammer fra en meget lille gruppe af dyr importeret fra Nordafrika i 1700 tallet.


Kilde: Science Daily


Foto: Royal Veterinary College: Skelettet af Eclipse.


Tilføjet d. 20-06-2007 kl. 13:46 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider