I den sidste klasse i forbindelse med World Cup stævnet på Vilhelmsborg - Grand Prix springning - var der spænding til det sidste.
Toni Hassmann fra Tyskland, der vandt FEI World Cup Spring klassen lørdag, var favorit til at vinde de 100.000 kr., der var på højkant til 1 pladsen. Men tyskeren, der fører i den samlede World Cup stilling, fik kamp til stregen fra den regerende verdensmester fra Brasilien 28 årige Rodrigo Pessoa, der var ualmindelig tændt på at vinde. Snævre vendinger og suverænt spring teknik af hesten Gandini Lianos gjorde at Pessoa trak det længste strå.
Danske Tina Lund red et fantastisk fejlfrit ridt i hovedspringningen, hvorved også hun var klar til omspringningen. Lige til det sidste så det ud til at Tina også ville komme fejlfrit igennem det ridt, men på den sidste forhindring strejfede Lanthanid den bagerste bom med et bagben, og dermed var de fire fejl en realitet.
Tina Lund sluttede dermed på en 14 plads.
[Kilde: DVR Horse Shows, Elisabeth Wille]
Rodrigo kom, så og sejrede ..
Tilføjet d. 28-10-2001 kl. 22:51 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

