Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lars Petersen suveræn vinder af Grand Prix Kür

Dressurverdensranglistens nr. 4 Lars Petersen vandt overlegent søndagens Grand Prix Kür foran den lokale Århus-helt Hans Jørgen Nørgaard i den sidste dressurklasse i forbindelse med det 5 dage lange stævne på Vilhelmsborg.
Med hele 81,36% til Lars Petersen og Blue Hors Cavan var der et godt stykke ned til berider Hans Jørgen Nørgaard og Pianostar, som ellers tog publikum med storm efter et meget flot kürprogram.

De danske ryttere satte sig i det hele taget på topplaceringerne - kun en enkelt svensker Minna Telde med Björsells Sack formåede at bryde ind i sejrsrækken med en 3 plads efterfulgt af Susie Fastrup, Another Sensation, Michael Søgaard, Giovanni og Anne Grethe Törnblad, Lærkegårdens Bati.

Rutinerede ryttere i front
Søndagens første springklasse International Springning skilte fårene fra bukkene, idet de rutinerede hollandske topryttere viste vejen ved at sætte sig på 1 og 3 pladsen for henholdsvis Wout Jan van der Schans og Yves Houtackers kun adskilt af englænderen William Funell. De danske ryttere blev henvist til blandt andet en 7'ende plads for Michael Aabo, der var bedste dansker, med Ulrik Kjær ( Nr. 2 ved dette år DM) på 10'ende pladsen og Camilla Enemark nr. 11.

 

Tilføjet d. 28-10-2001 kl. 17:07 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider