Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Gode takter før VM i kørsel for ponies

Heste-Nettets Jørgen Konge rapporterer fra Vendsyssel Køre Forening og Thy Køre Selskabs åbne stævne på Holtegaard ved Dronninglund:

VM kuskene, skulle køre en stille og rolig maraton. De skulle passe på ponyerne, der er kun en måned til VM, så ingen ulykker her. Men sådan blev det ikke, VM kuske kan ikke se en startlinie før der går konkurrence i det. Det var derfor pænt gode tider, der blev kørt på, men så kom Helle Graves og slog lige alle i 3 forhindringer. Hun blev dog slået af 2-spandede Finn Quist og Poul Erik Petersen i et par af forhindringerne. De satser også på at komme til VM i slutningen af august.

Sølvmedaljevinderen fra DM sidste år, Ove Larsen, fik også en pæn maraton. 74 år ung er han, men hukommelsen fejler ikke noget, alle porte kom han fejlfri igennem, og han vandt maratonen i klasen 1-spand hest. Helle Graves 1-spand pony, vandt maratonen foran Torben Christensen fra Midtjysk Køre Selskab, og reserven til VM Allan Steen Pedersen på en 3 plads. Det betyder at før forhindringskørslen fører Helle Graves klassen.

I 2-spand pony klassen vandt Jens Høgh, fra MKS foran VM deltageren Kurt Larsen, men kun lige med knap 1 strafpoint, han skulle også køre en stille og roligt maraton, men det gik også i vasken, da han kommer over start linien. I 2-spand hest klassen vandt Poul-Erik Petersen med godt 3 strafpoint ned til Finn Quist, begge vil gerne til VM. Selv om stævnet ikke er udtagelsesstævne, tæller alle resultater jo over for køreudvalget under DKF, som udtager kuskene. Henrik Jensen, der kører 4-spand slap mere elegant gennem maratonen end dressuren i går, det er hamrende svært med 4-spand, men der er den ro over det som er rigtigt godt, når man er nybegynder og hestene venter pænt på signaler til hvad de skal.

I Tyskland ved Dillenburg, hvor 3 danske 1-spand pony er nede, vandt Henrik Høper maratonen i dag og Peter Koux blev nr. 3. Det betyder at Peter fører før forhindringskørslen og Henrik er stadig nr. 5, som efter dressuren. Arnild Arp-Hansen havde igen lidt problemer med allergi, som en gang i mellem rammer Alberta. Så hun var glad at hun komme igennem, selv om det var på sidste pladsen.

På Holtegaard starter forhindringskørslen søndag kl. 10:30.

 

Tilføjet d. 09-06-2007 kl. 22:14 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider