På 4H gården i Teestrup møder vi en masse friske 4Here, hvoraf en del skal med til Roskilde Dyrskue. Nogle med smådyr andre med heste.
Hver lørdag mødes 4Herne, der er med i smådyrs pasningen, med deres instruktør, den 16 årige juniorleder Mie Madsen. Hun har selv deltaget i Roskilde Dyrskues 4H afdeling og vundet ærespræmie to år i træk. Det ene år med sin kanin og det andet med sin hund, så hun ved godt hvor megen viden, der er brug for og hvor meget arbejde, der går forud for deltagelse i et dyrskue.
I år går hun til eksamen og deltager ikke med egne dyr.
4Herne, der har heste med på udstilling, vil foruden alle bedømmelserne også deltage i en række hesteshow og rollespil. Til sidstnævnte er der fuld gang i fremstillingen af kostumer. 4Herne går virkelig op i deres dyrs pasning. Connie Eriksen lægger et meget stort arbejde i at sy de mange kostymer til hesteshowet. Hun syer flotte kjoler af kasseret sengetøj og har hele tider en masse gode idéer. Hun har to børn i 4 H arbejdet. Sissel på 13 år, og Lisa på 18 år, som nu er instruktør i 4H.
Men overalt lyder der også af glade grin, vrinsk, sjov og halløj, når 4Herne mødes på Teestrup 4H gård. Sådan er det ifølge 4Herne selv, hvad enten de kommer hver dag og er med til at passe dyrene eller de kommer til undervisningen om lørdagen.
[Kilde: Roskilde Dyrskue]

