Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Perfekte partnere - Ny bog af Kelly Marks



Kelly Marks er i de senere år blevet kendt af de fleste danske hesteejere som en seriøs og hjertevarm træner. Hendes første bog, Gode manerer, blev hurtigt populær og er udsolgt fra forlaget. Perfekte partnere, Kellys anden bog, er nu oversat til dansk, og den udkommer 16. juni 2007 på Vilhelmsborg, Det Nationale Hestesportscenter.


Bogen er henvendt til hestefolk, der ønsker at samarbejde med hesten og opnå en gensidig respekt og tillid. Kelly Marks hjælper læseren til at se sin egen adfærd og den effekt, den kan have på hesten. Hun viser gennem praktiske øvelser, konkrete teknikker og inspirerende råd, hvordan man kan forbedre sin fornemmelse og timing samt derigennem sin ridning og arbejdet fra jorden.


Perfekte Partnere er skrevet på et letforståeligt sprog, krydret med sjove, lærerige og tankevækkende anekdoter, og den giver på en underholdende måde læseren lyst til at lære mere.


Bogen er på 224 sider, illustreret med farvefotos og koster 249,-. Den kan bestilles gennem boghandleren.


Flere oplysninger:


www.hippo-logisk.com


www.intelligenthorsemanship.co.uk


Kilde: Hakon Holm Publishing


 

Tilføjet d. 07-06-2007 kl. 08:48 af i kategorien Produktnyt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider