Mens de fleste anerkender, at udmagrede heste er udtryk for dårlig pasning eller endog vanrøgt, er overvægt blandt heste et mere overset problem. Det giver dog også alvorlige helbredsproblemer, når hesten vejer for meget.
The International League for the Protection of Horses, ILPH, en dyreværnsforening med base i Storbritannien, har igangsat en kampagne, der skal hjælpe hesteejere til at blive mere opmærksomme på problemet og lære selv at bedømme deres hests vægt ved hjælp af et målebånd.
ILPH kører rundt i Storbritannien og underviser hesteejerne i brugen af målebåndet, og de kan få deres heste vejet og tale med en agronom efterfølgende samt få udleveret relevant litteratur og en DVD. - amhh
Læs mere om ILPH's kampagne på
www.ilph.org/ukoperations/ rightweight.asp
Kilde: The Horse

