De kinesiske myndigheder tror på, at heste kan bruges til at opsnappe kommende jordskælv, skriver Horsetalk. Så meget at de faktisk allerede har igangsat en ud af flere planlagte monitorerings-stationer i et vildreservat med over 50 heste.
Monitorerings-stationen i det sydvestlige Beijing vil således fremover bruge både fugle og pattedyr som sensorer. Flere nyhedsbureauer har rapporteret at stationen ikke alene vil bruge mere end 50 heste men også æsler, slanger, skildpadder og rådyr. Og der er faktisk dukket flere andre steder op i Kina, blandt andet i Guandong provinsen, der bruger heste til at forudsige jordskælv, skriver Horsetalk.
En dyrepasser skal således holde øje med de ca. 50 heste, for at se om der er nogen forandringer i hestenes adfærd. Derefter bliver hestenes adfærd rapporteret videre til et seismologisk institut. Myndighederne mener nemlig, at dyr udviser en helt bestemt anderledes adfærd forud for et jordskælv.
Kilde: Horsetalk

